Huden virker som en regnfrakke der holder vandet inde og vandet er over det hele ligesom i en våd karklud.
I æskerne i dag er der et billede af kvinde, mand, dreng og baby farvelagt så man kan se hvor meget af dem der er vand.
Hvis i har en stor kasse med legoklodser kan i sorterer dem i farver - så mange af frugterne er gule , så mange er røde, så mange er grønne osv. (måske skal de rent faktisk sortere legoklodserne)
Hvad nu hvis jeg nu kunne tage et menneske og dele mennesket op i de bittesmå dele mennesket er lavet af - så ville der være nogle ad de bitte små dele der ville være vand-dele (vand-molekyler) dem kan vi lade om om at de er blå alle de andre slags kan vi lade som om de er røde. Så ville en kvinde være så meget vand, en mand så meget, et barn så meget og en baby helt vild meget (peg på tegningen imens). Vandet er lukket inde af huden og er blandet sammen med alle de andre dele vi er lavet af.
Huden virker som en regnfrakke der holder vandet inde og vandet er over det hele ligesom i en våd karklud.
Vores kroppe indeholder rigtig meget vand. Små børn har procentuelt mere vand i kroppen end voksne. Det er blandt andet, fordi kroppen ændrer sig, når vi vokser. Vi får en anden fordeling af muskler, fedt og andre dele af kroppen. Derfor bliver vandet en mindre del af kroppens samlede vægt, efterhånden som vi bliver ældre.
Hvordan kommer vandet ind i kroppen?
Ja vi kan drikke vand eller ... hvad kan man mere drikke ... I kender godt nok mange ting man kan drikke
Er der andre måder der kan komme vand ind i kroppen?
Ja der er faktisk også en del vand i det vi spiser
Hvad bruger vi egentlig vandet til inde i kroppen?
Inde i kroppen bruges vandet til at lave spyt, der forvandler vores mad til små bitte dele
Inde i kroppen skal vi også bruge vandet til at transporterer alle de ting vores krop skal bruge rundt omkring indeni os. Det er blodårer - blod er mest vand, der er en slags floder hvor der sejler skibe med forsyninger rundt inde i kroppen:
Vi skal også bruget vandet til at fjerne giftstoffer - det sker i leveren og nyererne.
Hvordan kommer vi så af med vandet igen?
Vi kan spytte
Vi kan tisse.
Men vi går ikke og tisse/drypper hele tiden for inden i os har vi en lille ballon der kaldes blæren. den fylder nyrerne hele tiden mere og mere tis i (tis er giftstoffer blandet med vand). Når blæren er fyldt kan vi pludselig mærke det (hvis vi altså husker at mærke efter) og så skal vi skynde os at gå på toilettet (Tag evt. en ballon med til illustration)
Hvis vi tisser kommer der tis ud - det er gult
Det gule er giftstoffer som vi helst skal have ud af kroppen for ikke at blive syge (Her kunne de måske få lov til at lugte til en lille tisseprøve).
hvis vores tis kun er lidt gult er det godt, men hvis vores tis er meget gult har vi ikke nok vand i kroppen og skal drikke noget mere.
Hvis vores tis er rødt er vi enten meget syge eller også har vi spist for mange rødbeder!
Er der andre måder vi kan få vand ud af kroppen ?
Ja vi kan få vand ud af kroppen ved at udånde
eller svede
eller græde
Vands små dele kaldes vandmolekyler og ét vandmolekyle ser ca. såden her ud hvis vi kunne forstørre det
Hvis vi har samlet mange vand-molekyler ved stuetemperatur samler vandmolekylerne sig sådan her
De er som små magneter der suser rundt imellem hinanden. Jo varmere vandet bliver jo mere fart har vand-molekylerne på og så kan de finde på at stikke af fra vand - man siger at vandet er blevet til damp. Så er vandmolekylerne længere fra hinanden
- og så er der sket noget meget mærkeligt - vand-delene er faktisk også blevet usynlige - damp er nemlig usynligt. vand-delen er så små og der ikke er nok af dem kan vi ikke se dem.
Når vandet fordamper bruger den noget af varmen til at fordampe og derfor er der ikke så meget varme tilbage på huden
I puster damp fra jeres lunger over på ruden - Nu kan i se og mærke at der er vand på ruden - det er dampen der har forvandlet sig tilage til vand
Det er det samme der sker når badeværelsesvinduet pludselig bliv fyldt med vand så vi ikke kan se os selv
, eller når vi ånder på en rude eller når græsset blive vådt i løbet af natten (kondensering, duggen falder).
Hvis vand bliver meget varmt og koger - dannes damp inde i vandet som bobler op - ligesom vand eller prutter bobler op i vand
Hvis Dampen kommer højt op i luften kan den også blive så kold at den bliver til vand - det er det vi kalder skyer - dem kan vi jo se.
Er skyerne helt nede ved jorden kaldes den tåge - så når vi er helt inde i en sky eller inde i tåge kan vi ikke se så meget fordi vandet fylder luften så den er meget sværere at se igennem - det er ligesom jeres glas - det er svært at se igennem når vi har lavet tåge indeni.
Jo mere vand der er i en sky jo mørkere er den og jo nemmere bliver skyen lavet om til regnvejr
Hvis det er meget koldt op oppe i luften bliver dampen ikke kun til regn - den kan også blive til hagl (små iskugler), sne eller slud (sne og vand blandet sammen)
Hvis I kan være helt stille kan I måske høre forskel på regnvejr, tordenvejr og haglvejr - lyt
I kan måske også hører forskel på om man hopper i vandpytter eller går på sne
Is er vands faste form - her er vandmolekylerne blevt så langsomme at de kan "klistre sammen", stivne og blive hel hårdt
Vand består af bittesmå vandmolekyler, som hele tiden bevæger sig rundt mellem hinanden. Når vandet bliver koldere, bevæger molekylerne sig langsommere.
Når vandet bliver 4 grader koldt, sker der noget særligt. Molekylerne står i gennemsnit så tæt sammen, at vandet fylder mindst muligt. Når vandet bliver endnu koldere og nærmer sig 0 grader, begynder molekylerne at danne flere små, åbne mønstre. Der kommer lidt mere plads mellem dem, og derfor begynder vandet at fylde mere, selvom det bliver koldere.
Når vandet fryser, forbinder molekylerne sig i et fast mønster, som vi kalder is. Der er mere plads mellem molekylerne i is end i flydende vand. Derfor fylder is mere end vand, og det er grunden til, at is flyder oven på vandet.
Man kan altså sige, at vand opfører sig lidt mærkeligt: Ved 4 grader fylder det mindst, men når det bliver endnu koldere og fryser, kommer det til at fylde mere.
OBS: forbudt at kaste med isterninger!
Nu får de hver, udover deres glas, et nyt glas hvor de får vand i og får en isterning i som de kan se flyder ovenpå vandet
Hvis det er meget koldt kan der komme is på vandpytter og søer. Heldigvis er is ikke så tungt som vand så det flyder ovenpå og så virker det faktisk som en frakke på søen så vandet nedenunder ikke fryser til is - det er faktisk ret heldigt for så fryser fiskene ikke ihjel.
Hvis man rører ved is for længe kan man få forfrysninger som kan ødelægge vores hænder eller fødder så man skal altid huske varme støvler og handsker om vinteren.
Kan biler godt li´ sne og is? Nej de vil gerne have det til at forsvinde hurtigt muligt.
Kan i huske sidste vinter - der kørte nogle saltspredere ud og spredt salt ud.
Det gjorde de fordi saltvand smelter ved lavere temperaturer end almindelig vand smelter (helt ned til -21,1°C)
Lad os prøve at putte salt på en af vores isterninger os se at de smelter først
Vi kan også prøve at lægge en snor på en række isterninger - putte lidt salt ovenpå. Nu får salten til af isen til at smelte så snoren falde ned i isterningen, men isterningen er så kold at den fryser snoren fast så man nu kan løfte isen op.
Vi bruger is til at holde mad koldt så det holder længere, vi kan også bruge is til at lave isterninger, ispinde, holde en skade fx. brandsår kold, lave skøjtebaner. Når is smelter kan man finde døde mennesker der har været døde i 1000 år
